Her følger nogle informationer om navngivning af gader og stræder i Paris, samt nogle udvalgte fakta om nogle af dem. I Paris, og i øvrigt også store dele af i resten af Frankrig, skelner man mellem almindelige gader, kaldet Rue, Avenuer og Boulevarder. Deruder er der Passager og Voi ('stræder' som egentlig betyder spor).

Bemærk i øvrigt at der er mere end 6.000 (i 2008) gader i Paris, mens der under kong Louis XIV var 853, det vil sige i slutningen af det 16. århundrede. Louis den 14. er med 72 år på tronen det længstregerende statsoverhoved i Europas historie og blev også kaldt 'Solkongen'. Paris havde på dette tids­punkt ca. 700.000 indbyggere og det første gade­navneskilt i Paris bliv opsat i 1728, mens nummereringen af husene blev lanceret i 1806.

Definitioner med eksempler 
 
Pont de Bin-Hakein
Dobbelt gadeskiltning
af Rue Cloche Perce.
© Webmaster 2015.
    Arrondissement:
    Byen Paris er inddelt i 20 arrondissement'er. Et arrondissement er en administrativ enhed, et distrikt eller om du vil en bydel, som bl.a. har selvstændigt rådhus. For ek­sem­pel Mairie du XVIII, råd­huset for 18 e arrondissement. På de fleste gadeskilte i Paris står også i hvilket arrondissement gaden ligger, så på den måde er det for­holds­vis let at vide hvor man er. Enkelte, især gamle gader, kan også have gadenavnet hugget ind den sandsten huset kan være bygget af.
    Rue:
    Gade. Kommer af latin ruga, som betyder 'ride'. .
    Avenue:
    Kommer af fransk avenir dvs. at ankomme. Gade som normalt er kantet med træer.
    Boulevard:
    Normalt større gader bygget på et tidligere voldterræn og normalt kantet med træer. Ordet kommer af hollandsk 'bolwere' eller tysk 'bollwerk'. Alternativt stammer ordet fra det danske 'bolværk'. Bolværk stammer fra vikingernes fæstningss­værker som blandt andet var opbygget ved hjælp af palisader af træ. Bolværk bruges også om den gade som går på inders­siden at fæsts­nings­anlæget. I bolværk betyder 'bol' 'træ' og 'værk' betyder 'arbejde'.
    Carré:
     
    Hôstel des Postes i Rue des Louvre
    Hôstel des Postes i Rue des Louvre.
     © Webmaster 2010. 
    Fransk. Torv. Eller karré, som på dansk.
    Chaussée:
    Fransk. Fortorv. Kan også bruges i betydningen (brolagt) plads eller gade.
    Chemin:
    Fransk. Sti eller spor. Uden for byen kan det også betyde vej.
    Faubourg:
    Kommer af det gamle franske ord forsborc, som betyder uden for byen. Et ekesmpel er Rue St. Honoré som bliver til Rue Faubourg St. Honoré når gaden bevæger sig længere væk fra den gamle del af Paris og dermed uden for de oprin­delige vold­anlæg. Et andet eksempel er Rue du Temple som efter Place de la République hedder Rue du Faubourg du Temple indtil gaden når Belleville. Der har tidligere været en byport ved Place de la République. Nærmeste metro­station er République på grænsen mellem 3 e, 10 e og 11 e arrondissement. République ligger på metrolinje 3, metrolinje 5, metrolinje 8, metrolinje 9 og metrolinje 11. Se også Port.
    Galerie
    På franske er et 'Galerie' også en overdækket butiksarkade. Og ellers som på dansk 'galerie' i betydningen kunstgalerie. Se også Passage.
    Port:
    Efter byens (tidligere) byporte, som vi også kender det fra dansk. Eksempel: Port Saint Martin, som er én af de få tilbageværende byporte i Paris. Port Saint Martin ligger som gænse mellem Rue Saint Martin og Rue du Faubourg Saint Martin. En anden endnu eksisterende byport er Port Saint-Denis som ligger som grænse mellem Rue Saint-Denis og Rue du Faubourg Saint-Denis. De to byporte ligger i gåafstand henholdsvis øst og vest for metrostationen 'Strasbourg - Saint-Denis' på metro­linje 4, metro­linje 8 og metro­linje 9. Se også Faubourg.
    Passage:
     
    Passage_Verdeau - Condusiant Faubourg Montmartre
    Indgangen til Passage Verdeau
    Condusiant Faubourg Montmartre.
     © Webmaster 2010. 
    		 
    Er det samme som på dansk. Nogle af disse kaldes også for Galerie. Eksempler på over­dækkede passager (med butik­ker) er for eksempel:
    • Passage Jouffroy ved Boulevard Haussmann på grænsen mellem 2 e og 9 e arrondissement. Passage Jouffroy ligger midt mellem metro­stationerne 'Richelieu - Drouot' og 'Grands Boulevards' på metro­linje 8 og metro­linje 9. Ved Passage Jouffroy ligger også Galerie Faydeau med indgang fra Rue Saint-Marc og Passage des Panoramas med indgang fra Rue Montmartre. Disse 'stræder' bruges mest til mindre erhverv og værk­steder. 
    • Passagen Passage Jouffroy fortsætter videre nordpå efter Rue de la Grange Bateliére og er her navngivet 'Passage Verdeau - Conduisant Faubourg Montmartre'. Passage Verdeau kan nåes fra Le Peletier på metro­linje 7 og derfra via Rue du Faubourg Montmartre hvor indgangen hedder 'Passage Verdeau - Conduisant aux Grands Boulevards'. 
    • Passage des Princes, som ikke ligger langt fra Garnier's Opéra, ligger også på grænsen mellem 2 e og 9 e arrondissement. Nærmeste metro­station er 'Richelieu - Drouot' på metro­linje 8 og metro­linje 9.

    Et eksempel på en åben (og måske privat) passage er Le passage de l'ancre, som ligger på grænsen mellem 1 e og 4 e arrondissement og mellem Rue de Turbigo og Rue Saint Martin hvor den munder ud overfor den meget smalle gade Rue Chapon. Nærmeste metro­stationer er 'Étienne Marcel' på metro­linje 4, og 'Art et Métiers' på metro­linje 11.

    Der er også eksempler på at en passage i virkeligheden 'bare' er en smal gade som for eksempel Passage de l'Industrie, der er en sidegade som går mellem Boulevard de Strasbourg og Rue du Faubourg Saint-Denis og munder ved nr. 42. Mens Passage Bradly, som ligger samme sted og går parallelt med Passage du Desir, er en traditionel passage med små butikker. De ligger begge i 10 e arrondissement. Nærmeste metro­station er 'Strasbourg - Saint-Denis' på metro­linje 4, metro­linje 8 og metro­linje 9 eller Château d'Eau på metro­linje 4.

    Der findes flere 'gader', som er i virkerligheden er private 'passage'r som typisk er lukket med en gitterport i hver enden, som for eksempel Passage du Desir ved Boulevard de Strasbourg. Eller en privat 'gade' i som går igennem en større karré, som for eksempel Passage Delanos ved Gare d'Est.
    Pont:
    Betyder bro, typisk over vand, som fx over Seinen eller Marne. Anvendes både om vejbroer og jernbanebroer. For ekesempel dobbeltdækkerbroen Pont de Bir Hakeim.
    Place:
    Kommer af latin platea som egentligt betyder bred gade, men har betydningen plads. For eksempel pladsen Place d'Étoile med Arc de Triumph og stjernen med de 12 gade som stråler ud fra pladsen. Eller Place de L'Alma ved Seinen.
     
    Skilt på dobbeltdækkerbroen Pont de Bin-Hakein
    Dobbeltdækkerbroen
    Pont de Bin-Hakein.
     © Wiki og Webmaster '10. 
    		 
    Quai:
    Fransk. Selve kajen eller en gade som løber langs med enten en kanal, eller floder som fx Seinen eller Marne. Eller som på dansk kaj i betydningen skibs­kaj. Kan på fransk også bruges om en (jernbane-)perron.
    Route:
    Fransk. Vej eller landevej.
    Ruelle:
    Fransk. Stræde. For eksempel Ruelle de l'Eglise (Kirke­strædet), 95100 Argenteuil, lidt uden for Paris. Ruelle anven­des stort set ikke i byen Paris.
    Square:
    Kommer fra engelsk, men betyder på fransk en (lille) offentlig have i byen. Anvendes også til veje i parker. Eksempel: Square Alban Satragne ved Hôspital Saint-Lazare.
    Tour:
    Fransk. 1) Tårn eller i overført betydning: Meget høj bygning. 2) Tur som i cykeltur: Tour de France. Eksempel: Tour Montparnasse.
    Hôtel:
    Større palæ eller bygning. Som eksempler kan nævnes Hôtel de Ville de Paris, som er byen Paris rådhus eller Hôtel des Postes i Rue des Louvre, som er Paris Hoved­post­kontor og hvor nærmeste metro­station er Hôtel de Ville på metro­linje 1 og metro­linje 11. Eller rådhuset, Hôtel de Ville, i Versaille. Den nærmeste jernbane­station er endestationen 'Versailles - Rive Gauche [Château de Versailles]' på regionaltogslinjen RER linje C5.
    Villa:
    Den historiske mening kommer fra latin villegiare i betydningen 'tage på landet'.

Som sagt skelner man mellem de forskellige typer af gader, og for eksempel vil forskellen mellem gader, avenuer og boulevarder i Paris være, at gaderne (Rue) ikke har træer, mens det har både avenuer og boulevarder normalt.

Der er dog et par undtagelser, hvor nogle gader har træer, såsom Rue d'Alésia, Rue de Tolbiac og Rue de la Convention.

Den eneste avenue, der ikke har træer er Avenue de l'Opéra. Årsagen til dette er naturligvis ikke at hindre udsynet og opfattelse af den berømte Opéra tegnet af Charles Garnier. Måske er dette forkert da jeg tror træerne, som en allé, ville have føjet skønhed til Opéra.

Fakta