![]() Ældre metroliniekort fra 1921 viser en del af den nuværende metrolinie 10 med spøgelsesstationen 'Croix-Rouge'. Bemærk: På dette tidspunkt er det 'Croix-Rouge' der er endestation. Metrolinien gik fra sløjfen ved Invalides og til 'Croix-Rouge'. © Webmaster 2011. |
'Croix-Rouge' |
Spøgelsesstationen 'Croix-Rouge' er beliggende mellem 'Sèvres-Babylone', som tidligere var navngivet 'Sèvres-Croix-Rouge', og Mabillon på metrolinie 10. Nedgangen til 'Croix-Rouge' lå ved 'Carrefour de la Croix Rouge' i overgangen mellem Rue du Four og Rue de Sèvres, det vil sige i krydset 'Rue de Sèvres' / 'Place Michel Debré' / 'Rue du Cherche-Midi' / 'Rue du Four' / 'Rue du Vieux Colombier'. I dag er nedgangen lukket med et sæt jernplader.
Croix Rouge, har været lukket siden 2. september 1939, dvs. siden starten af Den Anden Verdenskrig.
Bemærk at der på dette tidspunkt er TO stationer der hedder noget med 'Croix-Rouge', nemlig både 'Sèvres-Croix-Rouge' og 'Croix-Rouge'. Metrolinien åbnedes for trafik den 30. december 1923.Metrostationen 'Sèvres-Croix-Rouge' har senere skiftet navn til 'Sèvres-Babylone'. 'Sèvres-Babylone' serviceres i dag af metrolinie 10 og metrolinie 12.
Den daværende metrolinie forlægges nogle gange indtil den i 1937 når frem til Gare d'Austerlitz. Den 29. juli 1937 omlægges strækningen Gare d'Austerlitz - Duroc og bliver dermed en del af den nuværende metrolinie 10.
Metrolinie 10 går i dag fra Gare d'Austerlitz til 'Boulogne Pont de Saint-Cloud'. Stækningen Duroc - Invalides er i dag en del af metrolinie 13.
På 'Croix-Rouge' var der et gennemsnit på kun 400 passagerer om dagen i transit, hvilket er det laveste på hele metronettet på den tid!
I begyndelsen af 1980'erne appellerede RATP til en kunstner om at udsmykke stationen. Stationen blev dekoreret "som på stranden", med parasoller, liggestole etc.
|