Paris byvåben
Île-de-France våbenskjold.
© Webmaster 2017.
Her følger en serie fotoreportager med beskrivelser og billeder fra spændende udvalgte udflugtsmål og steder i regionen i Île-de-France. Regionen i Île-de-France ligger i det nordlige Frankrig og er den region hvori Paris ligger.

Billederne er alle taget af Webmaster på ferier indenfor de seneste år.

Til en start er der to specielle foto­reportager, nemlig en fra den smalsporede veteranjernbanen Chemin de Fer des Chanteraines og en fra veteran­jernbane­museet MTVS der har en flot samlig af metersporet materiel.

Der er også en foto­reportager fra Menier's chokoladefabrik i Noisiel som i dag ejes af Nestlé, samt flere fotoreportager fra besøg på større og mindre slotte rundt omkring i regionen Île-de-France.

Og også fotoreportager fra blandt andet middelalder­byerne Moret-sur-Loing og Provins, samt en fotoreportage fra skinnecykeltur på VeloRail, som ligger sydøst for Paris.

Alle udflugtsmål kan nås med regionaltog og evt. en lokalbus. På nogle af turene kan der være op til en halv times gang fra stationen.
Den franske eller heraldiske lilje
Som det ses indgår den franske lilje i regionen Île-de-France's våbenskjold. Den franske eller heraldiske lilje, fleur-de-lis, er en almindelig figur i heraldikken og var tidligt specielt forbundet med det franske monarki. Figuren er ikke en lilje, men en stiliseret Iris. Det skyldes, at Klodevig den 1. valgte dette symbol efter sin sejr over Vestgoterne i 507 for at minde om den gule iris i hans hjemstavn ved de frodige sumpe langs floden Senne i Belgien.
Akvædukten Arcades de Buc
 

Arcades de Buc
Til en start er der en fotoreportage fra udflugtsmålet Arcades de Buc, som er en stor akvædukt ved byen Buc i den vestlige del af regionen Île-de-France. Byen Buc ligger lidt syd for Versailles og kan nås med RER linje C.
Chokoladefabrikken Nestlé i Noisiel
 

Besøg hos Nestlé
i Noisiel
Et lidt anderledes udflugtsmål er Menier's tidligere chokoladefabrik i Noisiel. Det er en beskrivelse og fotoreportage fra chokoladefabrikken og Nestlé's franske hovedkvarter i Noisiel. Nestlés hovedkvarter i Noisiel ligger lidt øst for Paris i regionen Île-de-France.

Nærmeste jernbanestationer er Gare de Noisiel på RER linje A, til fods eller med lokalbus, og på Gare de Vaires - Torcy på SNCF Transilien Gruppe P, via lokalbus. Noisiel ligger ca. 22 km øst for Paris centrum.

Besøg og rundvisning på Nestlé's chokoladefabrik bestilles på internettet.

Slottet Château de Malmaison
 

Château de
Malmaison
Fotoreportage fea besøg på slottet Château de Malmaison. Slottet ligger ca. 15 km vest for Paris som i sin tid var Joséphine de Beauharnais og Napoleon Bonaparte's bolig. Slottet ligger i byen Rueil og kan nås med bus 258 som kører fra La Défence vest for Paris. Château de Malmaison ligger i Avenue du Château de la Malmaison.

I byen Rueil ligger også Château de la Petite Malmaison, som må ikke forveksles med Joséphine og Napoleon's slot Château de Malmaison. Det lille slot ligger også i Rueil-Malmaison men på 229, Avenue Napoléon Bonaparte ca. 600 meter vest for Château de Malmaison. Château de la Petite Malmaison er åbent om sommeren for individuelle besøgende.

Machine de Marly og L'Aaqueduc de Louveciennes
 

Machine de Marly
ved Versailles
Machine de Marly var en stor vandmølle ved Seinen som drev et stort antal pumper som forsynede blandt andet slottet i Versailles med vand fra Seinen via rørledninger op da skrænten op til en stor muret akvædukt, L'Aaqueduc de Louveciennes, og videre herfra via en rørledning frem til et reservoire som findes lidt nord for slottet. Den samlede længde fra punpestationen til Rue des Réservoirs ved slottet er ca. 8 km. 78380 Bougival.

Vandet fra Seinen blev også anvendt til et meget høj og flot kaskadevandfald ned til søen ved Château de Marly, som i sin tid lå i parken Le Domaine de Marly. Château de Marly lå ca. 7 km nord for slottet i Versailles.

Middelalderbyen Moret-sur-Loing
 

Moret-sur-Loing
Middelalderbyen Moret-sur-Loing er spændende som udflugtsmål i det der blandet andet er en lang muret middelalderbro med 11 bur som er bekyttet af et stor borgtårn. Ved broen over floden Moret findes hele 5 vandmøller, som alle er underfalds­møller. Moret-sur-Loing ligger i regionen Île-de-France ca. 95 km sydøst for Paris ved sammenløbet af floderne Seinen og Loing.

Byen har også en stor byport og et Donjon, et 'keep' / et stort centertårn, ved det gamle Château de Moret. Man kan komme til Moret-sur-Loing med SNCF Transilien Gruppe R.

Middelalderbyen Provins
 
Til byen Provins
Byen Provins
Her også en artikel om middelalderbyen Provins, som ligger ca. 90 km sydøst for Paris centrum. Man kan komme til Provins enten med regionaltoget SNCF Transilien Gruppe P, som udgår fra Gare de l'Est. Eller man kan tage en én-dages udflugt med bus fra Paris centrum. Siden 2001 har byen Provins været på UNESCO's verdensarvliste.

Om sommeren er der ridderfestival i juni og hver weekend er der både falkonershow og riddershow. Byens ringmur bliver brugt som kulisse i begge forestillinger.

Sainte Geneviève des Bois
 

Sainte Geneviève
des Bois
Byen Sainte Geneviève des Bois har en Russisk Ortodoks Kirke, Église Notre-Dame-de-la-Dormition med tilhørende kirke­gård, Cimetière russe de Sainte-Geneviève des Bois, hvor flere verdensberømte russere ligger begravet.

Byen er mere end 1500 år gammel, i det den er nævnt som stedet hvor den unge kvinde Geneviève heldbredte syge under en epedemi med vand fra en kilde i år 448. Kilden ligger i gåafstand ca. 1,8 km fra stationen. Den ugen kvinde Geneviève bliver senere helgenkåret som Sainte Geneviève.

Sainte Geneviève des Bois ligger ca. 28 km stik syd for Paris. Man kan tage RER linje C til enten Gare de Sainte Geneviève des Bois eller Gare de Saint-Michel sur Orge.

Saint-Germain-en-Laye
 

Saint Germain
en Laye
I byen Saint-Germain-en-Laye ligger et stort fransk nationalmuseum, Musée d’Archéologie Nationale, og Musée Château de Monte-Cristo. Sainte Geneviève des Bois er station på RER linje A.

Hvis man starter tildigt kan man godt nå både Nationalmuseet i Saint-Germain-en-Laye og Alexanders Dumas museeum i Le Port-Marly på sammen dag. Der er kun ca. 1,6 mellem de to museer og der kører en lokal bus. Man kan med fordel starte med Musée d’Archéologie Nationale, og så tage Musée Château de Monte-Cristo sidst på eftermiddagen. Bemærk at der er frokost­pause mellem 12:30 og 14:00 på Musée Château de Monte-Cristo.

Kirken l'Eglise Saint Martin i Étampes
 
L'Eglise Saint Martin
Fotoreportage fra kirken Eglise Saint Martin som ligger i byen Étampes i den sydlige del af Île-de-France. Den nuværenden kirke stammer fra omkring 1140'erne og har et skvævt tårn der hælder ca. 2,6 grader.

Kirken ligger i gåafstand ca. 600 meter vest for jernbanestationen Gare de Saint-Martin - Étampes, Essonne. Étampes er den sydlige endestation på RER linje C. Gare de Saint-Martin - Étampes ligger i takstzone 5.

Der findes i øvrigt også et skævt tårn i byen Laoni i regionen Picardie. Tårnet, Tour penchée de Laon, er et gammelt tårn fra byen middelalderbefæstning. Og et andet hældende tårn, Tour penchée de Soyons, ved Soyons (Ardèche) i regionen Rhône-Alpes.

Château de Vincennes
 

Château de Vincennes
Slottet og borgen Château de Vinsennes ligger kun ca. 7 km øst for Paris centrum og kan nås med metrolinje 1. Château de Vincennes er metrolinje 1's østlige endestation. Byen Vincennesb og slottet ligger i depardement Val-de-Marne, mens skoves syd og sydøst for slottet er en del af Paris 12 e arrondissement.

Château de Vincennes er et befæstet slot som oprindeligt stammer fra 1100 tallet. Det er et anlæg med en rampart med voldgrav, en høj ringmur med 9 borgtårne, en kirke, to palæer, kaldet Pavillon de la Reine og Pavillon du Roy, og et stort centralt borgtårn med egen voldgrav, La Donjon.

Petit Train du Port aux Cerises
 

Petit Train du
Port aux Cerises
Syd for Paris ligger et stort aktivitetsområde og her kører også en mindre 'Decauville' jernbane, nemlig Petit Train du Port aux Cerises.

Parkområdet ligger øst for Juvisy. Byen Juvisy-sur-Orge ligger ca. 22 km syd for Paris i depardement Essonne (91) i den sydlige del af regionen Île-de-France. Strækningen er ca. 3 km lang og har sporvidde på 600 mm. Den vestlige endestation ligger i gåafstand fra RER stationen Juvisy, der er station på RER linje C og D.

VeloRail - Skinnecykel tur
 

VeloRail
Beskrivelse af udflugtsmålet VeloRail og med fotoreportage fra skinnecykeltur ved La Ferté Gaucher, 77320 La Ferté Gaucher, Seine et Marne, i regionen Île-de-France.

Der køres på en nedlagt jernbanestrækning sydøst for Paris som er ca. 6,5 km lang og cykeltuner på skinnecykel bliver altså ca. 13 km, men der er jo ikke de store stigninger så når man føst har fået gang i skinnecykelen op i fart ruller den næsten af sig selv.

Chemin de Fer des Chanteraines
 
CFC's logo
Veteranjernbane
Veteranjernbanen Chemin de Fer des Chanteraines er en smalsporet jernbane­strækning, af typen 'Decauville', med en sporvidde på 600 mm, der snor sig ca. 4,5 km fra Pont d'Epinay, ved Seinen ud for nordenden af øen Île-St-Denis, til stationen Gennevilliers på RER linje C.

Chemin de Fer des Chanteraines kører i parken Le Parc des Chanteraines, der ligger i kommunerne Villeneuve-la-Garenne og Gennevilliers i departement Hauts de Seine i regionen Île de France, og ligger ca. 11,5 km nordvest for Paris centrum. Stationen Gennevilliers ligger i takstzone 3 på RER linje C, på den gren af RER linje C der har ende­station i Pontoise.

Veteranjernbanemuseet og veteranjernbaneklubben MTVS
 
Musée des tramways à vapeur et des chemins de fer secondaires français
Veteranjernbane
Veteranjernbaneklubben MTVS er et smalsporsjernbanemuseum ved Gare de Valmondois i byen Butry-sur-Oise ved floden L'Oise i den nordlige del af regionen Île-de-France. MTVS står for Musée des tramways à vapeur et des chemins de fer secondaires français, Museum for franske dampsporvogne og sekundære jernbaner. 'Chemins de fer à voie Métrique' => 'Metersporede jernbaner'.
Claude Monets museum
 
Kort over udflugt til Claude Monets museum i Giverny
Monets museum
Claude Monets museum og Jardin de Monet ligger i 105-109 Rue Claude Monet, 27620 Giverny, i regionen Haute-Normandie. Her er nærmeste jernbanestation Vernon på SNCF Transilien Gruppe J. Haven og museet ligger ca. 5,3 km fra stationen. Giverny ligger vest for Paris og ca. 75 km fra Paris i bil. Rejsen plottet ind på kort med rejse anvisning.
Frankrig
Centre-Val de Loire
 
Veteranjernbanen og Musée des transports de Pithiviers
Veteranjernbane
Regionen Centre-Val de Loire ligger lige syd for regionen Île-de-France, så her er også et afsnit om Veteranjernbanen og Musée des transports de Pithiviers , som er et veteranjernbanemuseum og en 600 mm veteranjennbane, af typen 'Decauville', i det nordlige del af regionen Centre-Val de Loire. Veteranjernbanen bygger på den tidligere Tramway Pithiviers - Toury.

På et tidpunkt kommer her også en introduktion til byen Pithiviers, som blandt andet er kendt for en speciel kage, som er en butterdejskage med mandler, og osten Pithiviers au foin, der fremstilles på et leje af hø. Samt ikke mindst for den jødiske interneringslejr, Camp d'internement de Pithiviers, som fandtes i byen under Anden Verdenskrig fra 1941 til 1943.

Se også afsnittet om regionen Centre-Val de Loire.